I lyset af dette års kommuneplan-rul har kommunerne på ny revideret det strategiske afsæt for byudviklingen de næste 12 år. Der vil være en række potentielle udviklingsområder hver med sine kvaliteter og potentialer. Nogle områder er placeret tæt på infrastruktur, andre har grønne områder, natur og måske vand mens andre områder er bynære med liv og kultur.
Nogle kommuner har udarbejdet strategiske flagskibe for byudviklingen, som vil danne ringe i vandet for den fremtidige planlægning mens andre har videreført kommuneplan 17 og holder fokus på restrummeligheden.
Strategisk planlægning fortolkes og vurderes meget forskelligt afhængig af, hvilken indfaldsvinkel der ligges til grund. Forskelligheden betyder at der ikke findes én bestemt model – Arbejdet skal i stedet tilpasses den konkrete kontekst og de problemer, som den strategiske planlægning indgår i.
I udarbejdelsen af planstrategier er det derfor vigtigt at gribe processen og arbejdet åbent an, så den strategiske planlægning anskues som et sæt af begreber, procedurer og redskaber, der skræddersyes til den bestemte planlægningssituation.
Med udgangspunkt i planstrategiens politiske visioner, sikrer vi at byrådet har klart defineret målsætningen for kommunens fremtidige byudvikling på baggrund af de konkrete potentialer.
Men hvordan sikrer man en holistisk byudvikling, når markedskræfterne ruller og fordrer til handling? – Og hvordan prioriterer man byudviklingen, så der etableres sunde flyttekæder og differentieret byudvikling i samspil med udvikleres projekter og investeringer? Uden overblik er der en reel risiko for at en prioritering sker på synsninger og antagelser styret af markedskræfterne.
Det kan være udfordrende at bevare overblikket i byudviklingen og svært at få de offentlige investeringer til at følge trop, hvis planlægningen sker i et for stærkt adhoc tempo med øjet rettet på de enkelte projekter. Det er naturligvis fristende – og som ofte nødvendigt at igangsætte flere projekter på samme tid, men fokus må da være at være sit potentiale bevidst, så det ikke smøres for tyndt ud over mange projekter.
Risikoen er at man ender med for mange halve succeser og en planlægning, der ikke hænger sammen. Som alt andet der skal have succes, er det vigtigt at prioritere sine ressourcer og derfor er det essentielt af flere årsager at vælge en rækkefølge på sine udviklingsområder.
- Det sikre at der er de fornødne ressourcer til at et projekt gennemføres
- Det skaber tryghed for investorer og udviklere at de kan overskue markedet og eventuel konkurrence
- Det gør planlægning og udførelse kontrollerbar for en kommune.
- Skaber politisk ejerskab
I arbejdet med at prioritere udviklingsområder, tager vi udgangspunkt i fire elementer.
Praktik faktor, Potentiale, Præference målgruppe og konkurrence immunitet
Praktik faktor – Udvikling af et område indebærer som udgangspunkt en række omkostninger. Infrastruktur, grundkøb, servicetilbud etc. Her vurderer vi overordnet de samlede omkostninger samt sandsynligheden for gennemførsel i forhold til rækkefølgen i byudviklingen og dermed et projekts tidsplan.
Potentiale – For at udviklere og investorer skal finde projektet og området interessant er det vigtigt at vurdere interessen blandt slutbrugere. Hvor mange ønsker at bo i området, hvilke typer bolig efterspørges og hvad er betalingsvilligheden og evnen.
Præference målgruppe – Hvordan passer de potentielle målgrupper til den effekt man ønsker for kommunen som helhed eller specifikt for området.
Konkurrence immunitet – Hvordan forholder tiltrækningen til det specifikke område sig til konkurrence fra andre områder? For at sikre en langsigtet og robust planlægning, er det vigtigt at et projekt er sammentænkt med målgruppers fordeling samt behov, og bliver anskuet ud fra en kommunes samlede udvikling, således at flere byudviklingsprojekter kan realiseret samtidigt.
Ring eller skriv til os for at høre mere: Kamilla Kinimond mail: kk@datic.dk – tlf.:20669905
