Bæredygtighed har en betydning for alskens beslutninger. Der tænkes over bæredygtighed når man vælger bolig, når man køber bil og mange andre forbrugsvarer. Derfor er mange også rigtig interesserede i hvordan de forskellige markeder forholder sig til bæredygtighed, og om bæredygtighed i sidste ende har en endegyldig betydning for villigheden til at betale mere for en vare.

Men hvad er bæredygtighed egentlig? Forståelsen af ordet varier alt afhængig af konteksten. Nogen bruger ordet i forhold til bæredygtige materialer,
CO2-aftryk, regnvandshåndtering og energi, hvor andre bruger det om sociale og økonomiske forhold ved bosætning. Samtidig er der ofte ingen skala
på begrebet, hvilket betyder, at benyttelsen af betegnelsen ”der er tænkt bæredygtighed ind i byggeriet” ofte er ikke-sigende før det yderligere forklares. Bæredygtighed i byggeri kan f.eks. være hvis der tiltænkes cykelparkering ved ejendommen og man derved opfordrer til at mindske biltrafik. 

Spørgeskemaer om bæredygtighed

Vi har i forskellige sammenhænge interviewet boligsøgende om deres ønsker til bæredygtighed. Når man spørger ind til noget som umiddelbart er positivt, kan det nemt blive ”en gratis omgang” for respondenten. ”Vil du have flere penge?” ”Vil du være et gladere menneske?” ”Vil du bo bedre?” Da det ikke koster respondenten noget, vil ingen svare nej. Hvis man derfor spørger om respondenten ønsker en bæredygtig bolig, får man helt naturligt et ja. Reliabiliteten af undersøgelsen kan altså ikke siges at være særlig høj i et sådan tilfælde.

For at gøre bugt med det, har vi i stedet spurgt ind til konkrete elementer og bedt respondenten besvare hvad de helst vil have. Det kunne eksempelvis være: ”Vil du helst have en bolig med fokus på bæredygtighed eller vil du bo mere centralt?” De absolutte procentsatser for hvert spørgsmål er af mindre værdi, men denne spørgeform giver mulighed for at undersøge hvilke elementer der har størst påvirkning på interessen for bæredygtige boliger. I en anden artikel vil vi dykke ned i de resultater.

Dataindsamling om bæredygtighed

Vi har en robot der indsamler lejedata fra internettet. Når udlejere enten lægger deres lejeboliger op på de store udlejningsportaler eller på deres egne hjemmesider, henter vi oplysningerne ned og kan følge lejepriser og liggetider. Fornyelig kombinerede vi data fra vores udlejningsdatabase med oplysninger om hvilke boliger der er blevet DGNB certificeret. Vi ønskede at undersøge, om der var kortere liggetider på DGNB certificerede boliger eller at lejeprisen måske var højere. Den største udfordring i opgaven var at finde boliger der var sammenlignelige, hvilket har betydning for muligheden for at drage plausible sammenhænge og konklusioner. Det skal nemlig både tages højde for placering, størrelse, byggeår og samtidig være tilstrækkelige med udlejninger til at have et ordentligt datagrundlag.

Efter sortering og struktur af data, endte vi dog med fem forskellige DGNB udlejningsbygninger hvor der var et tilpas datagrundlag for sammenligning. De fem områder er Ørestad, Risskovbrynet, Amager Strand, Risskovhusene og Nørrestrand Horsens. Områderne her har givet os mulighed for at analysere over 3.100 udlejninger (af lejligheder) fra perioden 1. juni 2021 til 1. juni 2022.